📉 Engelsk som koncernsprog - når eksperten mister mælet

Jeg har arbejdet med specialister, som er blandt de bedste på deres felt. Mennesker med årtiers erfaring og en knivskarp faglighed.

Men så skete det: Virksomheden indførte engelsk som koncernsprog.

Fra den ene dag til den anden blev disse eksperter sat til at kommunikere komplekse strategier og tekniske løsninger på et sprog, de slet ikke var specialister i. 

Resultatet? De følte sig fuldstændig sat ud på sidelinjen. De mistede ikke deres viden, men de mistede deres autoritet. Det er en følelse af "sproglig hjemløshed", som rammer langt hårdere, end vi tror.

Nyere undersøgelser fra Pearson underbygger problemet:

📊 90 % af medarbejderne efterspørger sproglig træning, men kun 33 % modtager det rent faktisk

📊 Kun 10 % af medarbejdere med begrænsede sprogkundskaber føler, at de kan udtrykke deres fulde potentiale på jobbet.

📊 Ineffektiv kommunikation anslås at koste op mod 7,5 timer om ugen pr. medarbejder i tabt produktivitet.

Når vi fjerner modersmålet uden at bygge en sikker bro til det nye sprog, risikerer vi:

1️⃣ Ekspert-tørke: De tungeste specialister holder op med at bidrage i møderne, fordi de er bange for at begå grammatiske fejl.

2️⃣ Demokratisk underskud: Magten forskyder sig til dem, der taler bedst engelsk – ikke nødvendigvis dem, der har de bedste løsninger.

3️⃣ Kulturtap: Virksomhedens dna forsvinder, når nuancerne bliver til "leverpostej-engelsk".

Det er ikke nok for en ledelse at udstikke en sprogpolitik. Man skal også tage ansvar for de mennesker, der pludselig føler sig "forkerte" på deres egen arbejdsplads.

Kommunikation handler om tillid og forståelse, ikke om perfekt grammatik.